Vandkvalitet

Grundlaget for at vurdere vandkvaliteten på vandværkerne er de analyser som udtages og analyseres af grundvandet (råvand) og drikkevandet, dvs. det udpumpede vand til forbrugerne. Kvaliteten af grund- og drikkevandet er vurderet i forhold til Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Vurderingen er foretaget ud fra en tidslig udvikling indenfor de seneste 3-5 år. I vurderingen har indgået parametrene kemiske hovedbestanddele, uorganiske sporstoffer, miljøfremmede stoffer samt mikrobiologiske parametre.

Ved bedømmelsen er anvendt en klassificering som god, acceptabel eller ikke tilfredsstillende.

Råvandskvalitet

Hovedparten af vandværkernes råvandskemi er god og kun et mindre antal vandværker har råvandskemi som er acceptabel eller ikke tilfredsstillende.

Årsagen til en ikke tilfredsstillende råvandskemi skyldes for 2 af vandværkerne (Gylling og Stenkalvens Vandværk) en vandtype A med bl.a. højt indhold af nitrat. Råvandet er således påvirket af aktiviteter på overfladen. For Boulstrup Vandværk er en ikke tilfredsstillende råvandskemi relateret til indhold af pesticider især BAM. Tidligere er også påvist indhold af tetrachlorethylen, som stammer fra forurening med chlorerede opløsningsmidler på renserigrund "SL-rens", beliggende omtrent 100 m fra boringerne.

Fensten, Gosmer-Halling og Over Randlev Vandværker indvinder råvand fra dels en fælles boring og dels fra egne boringer. Den fælles boring har en god råvandskvalitet. I råvandet, som indvindes fra egne boringer tilhørende vandværkerne har alle indhold af pesticider og er derfor ikke tilfredsstillende. Råvand fra egen boring på Over Randlev Vandværk anvendes kun som reserveboring.

Alrø og Hundslund Vandværk har begge et indhold af arsen i råvandet på 10-15 µg/l, som kræver vandbehandling. Begge vandværker har etableret særskilt filter til fjernelse af arsen. Indholdet af arsen ligger i niveauet 5-10 µg/l i råvandet på Hadrup Vandværk. Her fjernes arsen til under grænseværdi i forbindelse med den simple vandbehandling på vandværket. Arsen er et naturligt forekommende stof, som er geologisk betinger at der optræder i råvandet. 

Rentvandskvalitet

Hovedparten af vandværkerne har en god kvalitet af drikkevandet, 5 vandværker har en acceptabel kvalitet og for ét vandværk er kvaliteten ikke tilfredsstillende.

Vandværkerne med en acceptabel kvalitet af drikkevandet skyldes overvejende et indhold af pesticider især BAM, mikrobiologiske parametre og/eller nitrat. På Gylling Vandværk er kvaliteten af drikkevandet ikke tilfredsstillende, hvilket skyldes indhold af nitrat samt overskridelser for de mikrobiologiske parametre og indhold af BAM.

Vandværk

Råvandkvalitet

Rentvandskvalitet

Alrø Vandværk

God

God

Amstrup Ege Vandværk

God

Acceptabel

Balle Vandværk

God

God

Boulstrup Vandværk

Ikke tilfredsstillende /

acceptabel

Acceptabel

Dyngby Str. Vandværk

God

God

Fensten Vandværk

Acceptabel / god

Acceptabel

Gosmer-Halling Vandværk

Ikke tilfredsstillende / god

Acceptabel

Gylling Vandværk

Ikke tilfredsstillende

Ikke tilfredsstillende

Hadrup Vandværk

God

God

Hundslund Vandværk

God

God

Odder Vandværk, Boulstrupværket

God

God

Odder Vandværk, Ulvskovværket

God

God

Oldrup Vandværk

God

God

Over Randlev Vandværk

God

God

Stenkalvens Vandværk

Ikke tilfredsstillende

Acceptabel

Torrild Vandværk

God

God

Tunø Vandværk

Acceptabel

Acceptabel

Vandværket Skovkilde

God

God

 

 

Status og proces

Vandforsyningsplan 2016 er godkendt af Odder Byråd den 30. maj 2016.

Læs mere