Hadrup Vandværk

Hadrupvej 24, 8350 Hundslund (Jupiter ID 79191)

Vurdering af tilstand

Baseret på tilsyn 18. juni 2014

Boringer God
Kildepladsen Acceptabel
Bygninger God
Tekniske installationer God
Hygiejne God
Ledningsnet God
Råvandskvalitet God
Rentvandskvalitet God
Forsyningssikkerhed Acceptabel

 

Indvinding

Indvindingstilladelsen er på 12.500 m³/år og udløber senest et år efter vandhandleplanens vedtagelse. Vandværket forsyner fortrinsvis boliger samt enkelte landbrugsejendomme og andre erhverv.

Vandværket indvinder fra boring DGU nr. 107.897, som er filtersat 16,5-18,5 m u.t. Boringen ligger på vandværkets grund omgivet af landbrugsarealer. Boringen er etableret med aflåst tørbrønd. Tørbrønden er ved tilsynet fundet tæt og i god stand. På boringen er etableret pejlemulighed, prøvetagningshane (i vandværksbygningen), vandtæt aflukning af borerør samt nedadvendt udluftningsstuds med insektnet.

Kildepladsen og tørbrønden er renholdt og ryddeligt. 10 m fredningsbælte er udlagt, 25 m beskyttelseszone er ikke etableret.

Beskrivelse af vandværket

Vandværket er opført i 1938 og ombygget i 2002 samt 2010, hvor der er etableret nye filtre.

Råvandet iltes ved luftindblæsning med kompressor og efterfølgende filtrering i 2 lukkede filtre i serie (for- og efterfilter). Vandet udpumpes efterfølgende til forbruger med en hydrofor.

Der returskylles en gang om ugen. Skyllevand afledes til bundfældningsbeholder og derefter til grøft/vandløb (møllebæk).

Bygning og tekniske installationer er fundet i god vedligeholdelsestilstand ved tilsynet. Der er renholdt og ryddeligt.

Kapaciteten er opgjort ved beregning af evnefaktoren for døgn og time. Evnefaktoren er beregnet til 1 m³/døgn og kapaciteten af vandværket vurderes at være tilfredsstillende med den nuværende indvinding. Kapaciteten vurderes ikke at være fredsstillende ved en højere indvinding.

Ledningsnet

Den ældste del af ledningsnettet er fra omkring 1985. Ledningsnettet er derefter løbende udvidet i takt med tilslutning af nye forbruger. Ledningsnettet består af PVC. Ledningsplan findes på papir. Ledningstabet vurderes at være mindre (under 10 %). Ledningsnettet vurderes at være i god stand.

Vandkvalitet

Kvaliteten af råvandet er god i boringen. Råvandet er af vandtype C. Der er ikke påvist nitrat. Der er observeret et indhold af sulfat og fosfor på hhv. 50-60 og 0,15 mg/l. Der er ikke målt miljøfremmede stoffer i råvandet. Ammonium, jern og mangan kræver vandbehandling. Indholdet af arsen ligger i niveauet 5-10 µg/l og kræver vandbehandling.

Rentvandskvaliteten er god. Indhold af nitrat er under 2 mg/l. Der er ikke påvist miljøfremmede stoffer.

Forsyningssikkerhed

Forsyningssikkerheden vurderes at være acceptabel. Vandværket har en boring med god råvandskemi.

Råvandsstation og vandværket er aflåst, dog ikke med alarm. Vandværket har én proceslinie og ingen rentvandsbeholder. Kapaciteten af vandværket er tilfredsstillende men ikke tilfredsstillende ved en højere indvinding. Vandværket har hverken beredskabsplan eller aftaler omkring levering af nødstrømsforsyning. Vandværket har ingen forbindelsesledning til andet vandværk.

I forsyningsområdet findes 1-2 mindre enkeltanlæg og ikke-almene vandværker, som kan tilsluttes vandværket i planperioden. Der forventes ingen by- eller erhvervsudvikling i forsyningsområdet. Vandbehovet i planperioden forventes at være uændret.

Fremtidig forsyning

  • På længere sigt at øge forsyningssikkerheden
  • Etablering af 25 m beskyttelseszone
  • Etablering af alarm på boring / tørbrønd og vandværksbygning

 

Status og proces

Vandforsyningsplan 2016 er godkendt af Odder Byråd den 30. maj 2016.

Læs mere