Regnvand i spildevandskloak

Klimaændringer forventes at resultere i forøgede nedbørshændelser. Dette betyder at fejltilsluttede afløb for regnvand til spildevandskloakken vil betyde større belastning af kloaksystemet og renseanlæggene i kommunen.

Traditionelt set er vaskevand fra udendørs og ikke overdækkede vaskepladser anset for processpildevand og derfor tilledt spildevandskloakken i kloakerede oplande. Dette betyder at spildevandsmængden forøges væsentligt ved regnhændelser, herunder eventuelle skybrud og tøbrud.

Der vil i planperioden for spildevandsplanen være fokus på, at nedlægge vaskepladser, som ikke er i drift; eller nedbringe arealet, på pladser som ikke er overdækkede.

Det medtages i spildevandsplanens administrationspraksis, at vaskepladser ved erhvervsvirksomheder, dels skal forsynes med tilstrækkeligt sandfang og olieudskiller, dels ikke må udgøre et areal større end 25 m2, hvis der ikke er etableret overdækning af hele vaskepladsen. Vaskepladsen skal være hævet over det omgivende terræn for at hindre afstrømning af overfladevand til udskilleranlægget. Afløbet fra olieudskilleren skal tilsluttes spildevandssystemet.

Ansøgning om etablering, og dimensioneringen, af sandfang og olieudskiller skal godkendes af kommunen.

Status og proces

Trafiksikkerhedsplanen er vedtaget af Odder byråd den 14. december 2009. Ajourført januar 2013.

Læs mere