Spredt bebyggelse

Ved ejendomme i det åbne land eller spredt bebyggelse forstås de ejendomme, som ikke er tilsluttet et offentligt kloaksystem, og hvor spildevandsanlæggets rensekapacitet er mindre end 30 personækvivalenter (PE).

Ejendomme i det åbne land, som ligger indenfor udpegede oplande til bestemte vandløb og søer, hvor der er vedtaget et rensekrav, og som opfylder betingelserne for påbud, vil modtage et krav om forbedret spildevandsrensning. 

Ejendommene i de konkrete områder vil blive påbudt at reducere stofudledningen svarende til renseklasse O eller renseklasse OP for ejendomme, der udleder til søer og lukkede fjorde. Det svarer til de renseklasser, som er vedtaget i Vandkvalitetsplan 2005 og supplerende rensekrav som i de statslige vandplaner. 

Nedenfor ses en oversigt over renseklasser efter spildevandsbekendtgørelsen og tilhørende krav til stofreduktion, angivet i procent.

Renseklasse Organisk stof (BI5) Totalt fosfor Totalt ammonium (Nitrifikation)
SOP 95% 90% 90%
SO 95%   90%
OP 90% 90%  
O 90%    

 

Påbud om forbedret rensning for ejendomme i det åbne land kan opfyldes ved etablering af nedsivningsanlæg, minirenseanlæg eller lignende. Eventuelle fremtidige udledninger af spildevand i de nævnte oplande kan forventes at skulle opfylde samme renseklasser, hvilket vil fastsættes nærmere i en spildevandstilladelse.

Vandplanerne tilføjer ikke områder i Odder Kommune til forbedret spildevandsrensning for spredt bebyggelse. Indsatsen til forbedring af vandløbskvaliteten i kommunen svarer til udpegningen i Regionplan 2005, hvilket betyder, at rensning af husspildevand skal forbedres i de oplande til udpegede søer og vandløb, som fremgår af nedenstående kortudsnit.

Status og proces

Spildevandsplan 2015 vedtaget af Odder Byråd den 7. september 2015

Læs mere