Landsbyer og samlede bebyggelser

Odder Kommune og Forsyningen har vurderet de områder i kommunen, hvor der i dag ikke er fælles renseforanstaltninger. På baggrund heraf er der blevet udpeget en række områder til kloakering i planperioden. Områderne er for størstedelens vedkommende samlet bebyggelse, hvorfor det vurderes, at det er omkostningseffektivt at kloakere og derved mindske udledningen af urenset spildevand til recipienterne.

Størstedelen af de udlagte områder planlægges at skulle spildevandskloakeres. Et enkelt område planlægges separatkloakeret. Her vil Forsyningen, som et led i planlægning af kloakeringerne, undersøge Lokal Afledning af Regnvand (LAR) som et alternativ til traditionelle regnvandsledninger.

De udlagte planområder omfatter ca. 200 ejendomme, fordelt som nedenfor:

Område Omfang Type Årsag Afledning til
Oldrup Ca. 13 ha – 60 ejendomme Spildevandskloak Tilførslen af helt eller næsten urenset spildevand medfører en dårlig økologisk tilstand i Oldrup Bæk og i Natura 2000-området i Horsens Fjord, omkring udløbet af Åkær Å Odder Renseanlæg
Fensten 11,5 ha - 21 ejendomme Spildevandskloak Er fælleskloakeret og afleder til Gylling Renseanlæg Odder Renseanlæg
Alrø Ca. 14 ha - 59 ejendomme Spildevandskloak Oplandet planlægges kloakeret af hensyn til naturbeskyttelse af Natura 2000-område i Horsens Fjord Odder Renseanlæg
Søby (sydlig del) Ca. 3 ha - 16 ejendomme Spildevandskloak Tilførslen af helt eller næsten urenset spildevand medfører en dårlig økologisk tilstand i Hummelkærgrøften Odder Renseanlæg
Balle Ca. 14 ha -24 ejendomme Separatkloak Planoplandet er udpeget i Spildevandsplan 2001-2008 Odder Renseanlæg

 

 

Status og proces

Spildevandsplan 2015 vedtaget af Odder Byråd den 7. september 2015

Læs mere