Natur- og miljøhensyn

Odder Kommune ønsker at fremme den biologiske mangfoldighed i kommunen ved at skabe og fremme en rig natur og et godt vandmiljø.

I henhold til Kommuneplan 2013-2025 er det et mål for udviklingen i Odder Kommune at skabe mere natur. Dette skal ske ved dels at sikre og forbedre kvaliteten af de eksisterende naturområder og dels ved at udvide mængden af naturområder. Endvidere er det Odder Kommunes opgave, at sikre gunstig bevaringsstatus af en række naturtyper indenfor Natura 2000 områderne.

Vandhandleplanen beskriver miljømålene for overfladevand og prioriterer indsatsen ud fra følgende retningslinjer: 

  • Fremkommelighed i forhold til lodsejerinteresser og tekniske udfordringer
  • Synergi til anden indsats 
  • Reduktion af spildevands- og næringsstofbelastning 
  • Sammenhængende indsats i vandløbssystemer 

Vandhandleplanens indsatsprogram omfatter den spredte bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og renseanlæg, herunder tidsplan for indsatsen.  

Spildevandsplanlægningen skal ske under hensyn til ovenstående og sikre at planen vil udgøre en væsentlig rolle i at målene opfyldes. Indsatsprogrammer for Kommuneplan og gældende vandhandleplan indarbejdes i spildevandsplanen.

Status og proces

Spildevandsplan 2015 vedtaget af Odder Byråd den 7. september 2015