Forsyningspolitik og mål

Odder Kommune er myndighed på spildevandsområdet. Anlægs- og driftsopgaver varetages af Odder Spildevand A/S.

Forsyningen forestår transport, modtagelse, håndtering og rensning af spildevand fra husholdninger og virksomheder i Odder Kommune. Selskabet ejer og driver alle tidligere offentlige spildevandsanlæg, hvilket bl.a. omfatter renseanlæg, kloakledninger, pumpestationer mm.

Forsyningen har udarbejdet Strategiplan 2012-2016 som beskriver selskabets vision om, at modtage, rense og udlede spildevand økonomisk effektivt på en bæredygtig og miljømæssigt god måde.

Forsyningen vil opfylde sin vision ved at anvende den nyeste viden og teknologi, hvor kunden og slutbrugeren samtidig er i fokus.

Det betyder, at Odder Spildevand A/S arbejder efter følgende værdier:

  • Effektiv
  • Ansvarlig
  • Troværdig
  • Fremsynet

Forsyningens hovedstrategi er: "En nytænkende effektivisering og optimering af vores anlæg, udstyr og processer samt opgradering til det bedst opnåelige på det vedtagne økonomiske grundlag."

Med udgangspunkt i dette er de strategiske fokusområder:

  • Nedbringelse af driftsomkostningerne med 20 % i forhold til 2011
  • Optimering af energi og ressourceforbrug
  • Teknologi og investeringer
  • Samarbejde med forsyningsselskaber og andre
  • Information og kommunikation
Status og proces

Spildevandsplan 2015 vedtaget af Odder Byråd den 7. september 2015