Retningslinjer

Følgende retningslinjer er fastsat i indsatsplanen og vil være gældende i Odder Kommunes fremadrettede administration af forureningskilder i området.

  • Der gives kun tilladelse til indvinding af vand fra det øvre grundvandsmagasin til andet formål end drikkevand. Dette for at undgå forringelse af vandkvaliteten i det dybe og bedst beskyttede magasin.

  • Der stilles krav til, at husdyrudvidelser i fremtiden medfører lavere total nitratudvaskning i indsatsområderne med hensyn til nitrat, dog ikke lavere end svarende til en udvaskning fra planteavlsbrug i Indsatsområdet.

  • Ved kommunalt tilsyn ved virksomheder og landbrugsejendomme, er der i hele OSD særlig opmærksomhed omkring aktiviteter, der kan forurene grundvandet.

  • Der indarbejdes grundvandshensyn ved byudvikling i OSD og inden for nitratfølsomme indvindingsområder. Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 følges. Vandplanernes retningslinjer 40 og 41 med tilhørende udmøntning indeholder bestemmelser om byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande. 

  • Der stilles krav om membran i regnvandsbassiner i OSD i henhold til gældende vejledning for placering og udformning af regnvandsbassiner.

  • Inden for indvindingsoplandene prioriteres kloakering af bysamfund i kommende spildevandsplan, samt vurdering af forureningsrisiko fra eksisterende kloakledninger.

  • Ved tilladelse til nedsivningsanlæg inden for indvindingsoplande fortages en konkret vurdering. 

Status og proces

Indsatsplan Boulstrup

Vedtaget

Godkendt af Odder Byråd den 18. maj 2015