Sårbarhed overfor nitrat og miljøfremmede stoffer

Inden for OSD Boulstrup er der udpeget flere områder, hvor grundvandsmagasinerne er særligt sårbart over for nedsivende nitrat. Områderne er udpeget på baggrund af en samlet vurdering af de geologiske forhold, de grundvandskemiske forhold, grundvandets strømningsforhold samt arealanvendelsen.

Da der flere steder i området findes nitrat i det øverste grundvandsmagasin er store dele af Boulstrup området udpeget som Nitrat Følsomt Indvindingsområde (NFI). Inden for dette er der tillige udpeget IndsatsOmråder med hensyn til Nitrat (ION) på de arealer, hvor det er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelsesindsats. Det er altså inden for indsatsområderne, at der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet mod nedsivende nitrat.

Det tidligere Århus Amt vurderede, at grundvandet er særligt sårbart overfor nitrat, pesticider og andre forureningstyper i de nitratfølsomme indvindingsområder. Vandanalyserne fra området viser da også, at der er fundet pesticider i grundvandet i indsatsområderne. Det betyder, at indsatsområderne i Boulstrup området fortsat vurderes at være sårbare også over for pesticider og øvrige forureningstyper. 

Status og proces

Indsatsplan Boulstrup

Vedtaget

Godkendt af Odder Byråd den 18. maj 2015

Læs mere