Spildevand

I OSD Boulstrup afledes spildevand dels til kloaknet dels ved nedsivning. Kloakker til afledning af spildevand kan have lækager, som medfører, at spildevandet kan sive ud i kloakkerne og risikere at forurene grundvandet. I de mindre bysamfund hvor flere nedsivningsanlæg, ligger samlet på et relativt lille område vil disse også kunne udgøre en risiko for grundvandsressourcen.

Jf. spildevandsplanen kan nedsivningsanlæg etableres i områder, hvor nedsivning kan ske uden risiko for forurening af grundvandet.

Ifølge Odder Kommunes spildevandsplan 2001-2008 er følgende bysamfund i indsatsområdet kloakerede: Boulstrup, Gosmer, Halling, Over Randlev, Dyngby, Neder Randlev, Ørting og Bjerager.

Inden for indvindingsoplandet til Dyngby Strands Vandværk findes få spildevandsanlæg.

Inden for indvindingsoplandet til Vandværket Skovkilde og i umiddelbar nærhed af indvindingsboringerne DGU nr. 108.11C og 108.108 findes spildevandsanlæg. Kloakering i dette område bør derfor opprioriteres i den kommende spildevandsplan.

I de indvindingsoplande, der rækker ind over kloakerede bysamfund, hvilket vil sige ved Boulstrup Vandværk og Gosmer-Halling vandværk, bør kloaknettet tilstand undersøges med hensyn til forureningsrisiko i forhold til grunvandet. 

Status og proces

Indsatsplan Boulstrup

Vedtaget

Godkendt af Odder Byråd den 18. maj 2015