Jordforurening

Der findes i alt 5 V1 kortlagte lokaliteter og 12 V2 kortlagte lokaliteter inden for Indsatsområdet – heraf vurderes 3 lokaliteter at kunne udgøre en trussel for grundvandet. Disse er nærmere beskrevet herunder.  

Lokalitet 727-00018 er den kontrollerede losseplads på Bredkjærvej 15, hvor Bredkjærvej 15 overvåges af Odder Kommune i henhold til den kapitel 5 godkendelse der i sin tid er givet af Århus Amt. I forbindelse med undersøgelserne på den tidligere kortlagte lokalitet 727-00277, der er en fyldplads, er der påvist tungmetaller i grundvandet, som tilskrives lossepladsen.  Lokalitet 727-00277 er nu udgået af kortlægningen.

På lokalitet 727-00059 ved SL Rens på Stationsvej 11 i Boulstrup er der siden 2002 udført undersøgelser af grundvandets forureningstilstand. Undersøgelserne viser, at der under rensemaskinerne på renseriet ligger perklorethylen i fri fase, og at der er sket en spredning af perklorethylenforurenet grundvand i de sekundære magasiner i nordøstlig retning. Boulstrup Vandværks kildeplads ligger 100 meter nordøst for renseriet og forventningen er, at grundvandet på et tidspunkt påvirkes af forureningen. I øjeblikket foretages der supplerende undersøgelser omkring SL-Rens med henblik på at tilrettelægge en hensigtsmæssig afværgeforanstaltning. 

Lokalitet 727-00064 på Boulstrupvej 2 er Perklorethylenforureningen overvåget gennem en årrække. På baggrund af de seneste analyseresultater er vurderingen, at grundvandsforureningen nedbrydes tæt på kilden, hvilke nu søges bekræftet. 

De øvrige lokaliteter, der også fremgår af skemaet og figuren herunder vurderes ikke at udgøre en grundvandsrisiko.

Kortlagte ejendomme i OSD

Lokalitets nr. og status

Adresse

Aktivitet

Mulig Grundvandsrisiko

727-00054 – V1

Horsensvej 121

Tidligere Servicestation

Undersøgelse er udført, det vurderes at aktiviteten ikke udgør en grundvandsrisiko

727-00098 – V1

Horsensvej 148

Autoværksted og lakeringsanlæg

Nej

727-00106 – V1

 

Transformerstation

Nej

727-00209 – V1

Hølkenvej 40

Skydebane

Nej

727-00219 – V1

Bilsbækvej 23

Autoværksted og lakeringsanlæg

Nej

727-00006 – V2

Ørting Mosevej

Losseplads

Nej

727-00007 – V2

Halen

Losseplads

Nej

727-00010 – V2

 

Banegrav til slamdeponering

Vurderes inden udgangen af 2015

727-00018 – V2

Bredkjærvej 15

Kontrolleret losseplads

Ja. Odder Kommune overvåger i henhold til kap. 5 vilkår.

727-00059 – V2

Stationsvej 11

Tøjrenseri

Ja, undersøges med henblik på afværge.

727-00064 – V2

Boulstrupvej 2

Tidligere tøjrenseri

Ja, moniteres med henblik på ophør af overvågning.

727-00130 – V2

Stationsvej 4

Servicestation

Nej

727-00181 – V2

Eriksmindevej 13

Olieudslip - Restforurening

Nej

727-00321 – V2

Horsensvej 147

Olieudslip – Restforurening

Nej

727-00377 – V2

Bjergagervej 83

Slagge

Nej

727-00402 – V2

Spøttrupvej 9

Restforurening villaolietank

Nej

727-00405 – V2

Grindsnabevej 50

Autoophug

Nej

Status og proces

Indsatsplan Boulstrup

Vedtaget

Godkendt af Odder Byråd den 18. maj 2015

Læs mere