Indvindingsoplande

I forbindelse med, at Odder Kommune har udarbejdet Indsatsplan Boulstrup, er der også beregnet nye indvindingsoplande ved vandværkerne. Oplandene er beregnet under hensyntagen til nedbør, indvindingsmængder og grundvandsmagasinernes ydeevne. De beregnede indvindingsoplande ses på kortet herunder.

Det skal bemærkes, at indvindingsoplandet til Vandværket Skovkilde er beregnet af Naturstyrelsen i forbindelse med den statslige kortlægning af grundvandet i blandt andet den vestlige del af OSD Boulstrup.

I vandplanen for Hovedopland Horsens Fjord, DK 1.9 fremgår det, at den såkaldte kvantitative tilstand af grundvandsforekomsterne i OSD Boulstrup er god. Det betyder, at det er blevet vurderet, at der i øjeblikket ikke sker en overudnyttelse af grundvandet i hverken det øvre eller nedre magasin i området. 

Status og proces

Indsatsplan Boulstrup

Vedtaget

Godkendt af Odder Byråd den 18. maj 2015