Industri og byvækst

I OSD Boulstrup findes en række mindre byområder. I kommuneplanen er der udlagt mindre såkaldte rammeområder omkring byområderne Boulstrup, Ørting og Nedre Randlev, hvor anvendelsen primært er tiltænkt boligformål. Omkring Boulstrup er der desuden udlagt rammeområder, hvor arealanvendelsen vil være erhvervsområde. 

Byudvikling, især arealudlæg til erhvervs- og industriformål, kan medføre risiko for forurening af grundvandet. I kommuneplan 2013-2025 er der derfor angivet, at der ved udlæg af arealer til byformål i OSD og indvindingsoplande til de almene vandværker vil være særligt vigtigt at tage hensyn til det grundvand, der indgår i vandforsyningen. Angivelsen i Kommuneplanen er dermed i overensstemmelse med retningslinje 40 og 41 i Vandplan 2010-2015 for Horsens Fjord Hovedvandopland 1.9. 

Hvor retningslinje 40 vedrører forhold indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder.

I retningslinje 41 er anført, at områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse så vidt muligt skal friholdes for udlæg af arealer til byudvikling.

 Herunder ses kort, der viser dels de kommuneplanlagte byområder indenfor OSD, der enten er vedtaget eller er foreslået vedtaget. 

Status og proces

Indsatsplan Boulstrup

Vedtaget

Godkendt af Odder Byråd den 18. maj 2015