Overordnede geologiske forhold

De geologiske forhold i OSD Hundslund er beskrevet i rapporten ”Redegørelse for Hovedgård området – Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning”. Redegørelsen er udarbejdet i 2013 af den tidligere Naturstyrelse, nu Miljøstyrelse. Med mindre andet er angivet i det følgende resumé af grundvandskortlægningens resultater, stammer alle oplysninger fra Naturstyrelsens kortlægning.

Kortlægningsområdet er beliggende i morænelandskabet fra sidste istid, og er gennemsat af en række begravede dale i flere niveauer. Disse dale er skåret dybt ned i de underliggende aflejringer (nogle ned til mere end 200 m). Udfyldningen i nogle af dalene udgøres af smeltevandssand og –grus, der således udgør nuværende, såvel som fremtidige grundvandsmagasiner. De geologiske lag i området består øverst af sandede og lerede aflejringer afsat i forbindelse med istiden, de såkaldt kvartære aflejringer. De øverste lag er af meget varierende tykkelse. Der findes lokalt – regionale udbredte sandlag i de øverste godt 100 meter under terræn, som der indvindes fra. Under disse kvartære aflejringer findes de prækvartære aflejringer, der består af ler, og som i vandforsyningsmæssig sammenhæng er uden interesse. Grundvandsmagasinerne er generelt beskyttet af lerlag i de øverste 0-30 meter under terræn, men der er dog kortlagt huller i dette lerlag som udgør stor risiko for nedsivning af uønskede stoffer til det primære magasin. En principskitse af områdets geologiske opbygning ses nedenfor.

Odder Kommune præciserer, at vandværkerne i området primært indvinder fra de kvartære grundvandsmagasiner, det øvre magasin. Ved Oldrup Vandværk indvindes der dog fra to forskellige dybder i de to boringer. 

 

 
Status og proces

Indsatsplan Hundslund

Vedtaget

Godkendt af Odder Byråd den 27. august 2018

Læs mere