Odder Kommune
Rådhusgade 3
8300 Odder
Tel. (+45) 87 80 33 33
plan@odder.dk

Princip for vejklassificeringen

Vejklasseplanen tager udgangspunkt i vejreglernes principper, som her er søgt tilpasset Odder Kommunes samt de tre nabokommuners kommuneplaner og praktiske vejplanlægning.

Den konkrete vejklassificering i afsnit 4 Vejklasseplan baseres endvidere på en gennemgang og vurdering af kommunens nuværende vejklassificering og aktuelle vej- og trafikforhold samt bymønster og vejomgivelser.

I Vejklasseplanen for Odder Kommune anvendes følgende fire vejklasser:

  • Primær trafikvej
  • Sekundær trafikvej
  • Primær lokalvej
  • Sekundær lokalvej

Vejklasserne anvendes efter et hierarkisk princip, hvor primære trafikveje forbindes til sekundære lokalveje via de mellemliggende vejklasser, som vist i figur herunder:

 

Udover de to klasser af trafikveje findes der en tredje og større - ’overordnede trafikveje’ - i form af statsvejene. Den nærmeste statsvej, motorvej E45, forløber imidlertid kun gennem nabokommunerne, og denne kategori indgår derfor ikke i Vejklasseplanen for Odder Kommune.

Status og proces

Vejklasseplan 2014 er vedtaget af Udvalget for Miljø og Teknik den 28. oktober 2014.