Trafiksikkerhedsmæssige hovedproblemer

Der sker hvert år en række uheld på vejene i Odder Kommune.

Kommunalreformen har betydet følgende:

  • Ca. 82 % af trafikken afvikles på kommunevejene mod ca. 60 % før 2007.
  • Væsentlig større andel af personskade-ulykker sker på kommunevejene (tidligere amtsveje).
  • Kommunens økonomiske andel til behandling og pleje af trafikofre er steget betydeligt.

Vejdirektoratet og Fædselssikkerhedskommisionen vurderer, at kommunerne efter kommunalreformen mindst vil skulle dække halvdelen af alle de offentlige udgifter til trafikulykker. Beregninger viser, at de kommunale udgifter efter reformen er steget med en faktor 2-3 i forhold til før 2007.

De samfundsrelaterede omkostninger forbundet med færdselsuheld kan beregnes på baggrund af antallet af tilskadekomne. Ifølge Transportministeriets beregninger i 2008 er omkostningerne i forbindelse med et færdselsuheld følgende:

Personrelaterede omkostninger pr. personskade (f.eks. direkte omkostninger til behandling, rehabilitering, pension osv.) er 1.389.453 kr.
Materielomkostninger pr. uheld (f.eks. materielle skader, omkostninger til redningstjeneste, produktionstab, mistede skatteindtægter, osv.) er 526.053 kr.

Dvs. de samlede omkostninger for et færdselsuheld (2008-kr.) med personskade er følgende:

1.915.506 kr.

En stor del af disse omkostninger skal Odder Kommune betale.

I 2008 blev 5 alvorligt skadet i trafikken i Odder Kommune, så baseret på ovenstående tal har det kostet samfundet ca. 9,5 mio. kr., hvoraf kommunerne skal dække mindst halvdelen. Odder Kommunes udgift på det grundlag beløber sig altså i 2008 til ca. 4,8 mio. kr.

For at kunne målrette arbejdet med at begrænse antallet af uheld er det vigtigt at vide, hvilke uheld der sker, og hvor de sker.
På baggrund af de uheld politiet har registreret på kommunevejene i perioden 2007-2012 er der gennemført en uheldsanalyse, se nedenstående.

Personskadeuheld og materielskadeuheld:

I perioden 2008-2012 har antallet af personskadeuheld ligget mellem 11 og 15 uheld. Materielskadeuheld har haft en varierende tendens, i 2009 faldt antallet af materielskadeuheld fra 12 til 7 uheld, og derefter har materieluheldene haft en stigende tendens i resten af perioden.

Der er i perioden 2008-2012 registreret 63 personskadeuheld med i alt 8 dræbte, 42 alvorlig tilskadekomne og 27 lettere tilskadekomne. Derudover er der sket 107 materielskadeuheld (inkl. ekstrauheld i perioden). Det vil sige, at der gennemsnitlig er sket 34 uheld pr.år.

 

2008

2009

2010

2011

2012

I alt

Personskadeuheld

11

15

12

11

14

63

Materielskadeuheld

12

7

14

17

19

69

Ekstrauheld

4

9

7

7

11

38

I alt

27

31

33

35

44

170

 

Uheld i perioden 2008-2012 inkl. Ekstrauheld.

Sammenholdes tallene med perioden 2004-2008, er der sket et fald i antal af alle uheld. 

 

2004-2008

2008-2012

Fald i %

Personskadeuheld

85

63

26

Materielskadeuheld

110

69

37

Ekstrauheld

49

38

22

I alt

244

107

56

  Hvor sker uheldene:

Alle uheld

Byzone

Landzone

I alt

Personskadeuheld

34

29

63

Materielskadeuheld

52

17

69

I alt

86

46

132

 

 

 

 

Personskader

   

I alt

Dræbte

1

7

8

Alvorlig tilskadekomne

18

24

42

Let tilskadekomne

19

8

27

I alt

42

39

77

Placering af uheld i perioden 2008-2012.

65 % af alle uheld er sket i byzone, og hovedparten af disse uheld er sket på de tidligere amtsveje, se evt. under "Uheldsbelastede lokaliteter".
Antal af alle tilskadekomne er nogenlunde ligeligt fordelt mellem by- og landzone.


Udfra de politiregistrerede uheld ses, at 38 % af uheldene sker på lige vej, det er hovedsagligt personbiler i eneuheld. Derudover er en del personbiler, der bliver påkørt bagfra og mødeuheld mellem to personbiler og mødeuheld mellem personbil og fodgænger/cyklist.

28 % af uheldene sker i T-kryds og 13 % af uheldene sker i firbenet kryds, hvor den største del er personbiler, der overser svingende trafik eller modkørende.

Hvem kommer til skade:

En stor del af de tilskadekomne i trafikken - ialt 43 % - er personer i personbiler.

De lette trafikanter samlet udgør 44 % af de tilskadekomne, (knallert 10 %, cykler 18 % og fodgængere 14 %).
Der er sket 4 dødsfald blandt de lette trafikanter.

I perioden er alle de motorcyklister, der har været  involveret i ulykker, kommet alvorligt til skade og 1 er dræbt.

 

Element

Dræbte

Alvorlig tilskadekomne

Lettere tilskadekomne

ialt

%

Personbil

3

16

11

30

39

Vare-lastbil-bus

0

3

1

4

5

Motorcykel

1

6

0

7

9

Knallert

1

5

2

8

10

Cykel

0

6

8

14

18

Fodgænger

3

5

3

11

14

Traktor

0

1

2

3

4

I alt

8

42

27

77

100

Tilskadekomne fordelt på elementer.

I perioden 2004-2008 var der i alt 113 tilskadekomne. I perioden 2008-2012 er der sket et fald i tilskadekomne på 36 personer - i alt 32 %.

Unge trafikanter:

Ud af de uheld i perioden 2008-2012, hvor der er oplyst alder på de implicerede, er det i 14 % af uheldene unge i alderen 15-24.
Ulykkerne skyldes primært for høj fart, spritkørsel og/eller manglende erfaring og rutine. Ofte fører manglende brug af sele til en forværring af skadernes omfang.

Det er desuden også et problem med de 15-17 årige, der især er involveret i knallertulykker.

På landsplan er unge trafikanter overrepræsenteret i uheldstatistikken. Derfor er dette et centralt indsatsområde i Færdselssikkerhedskommisionens Handlingsplan 2001-2012 fra maj 2007. Odder Kommune tilslutter sig dette indsatsområde, idet det af ovenstående kan ses, at der også i Odder Kommune er en stor del af unge trafikanter, der er indblandet i trafikuheld.

Spiritus.

Ved 19 % af alle uheld, og i 13 % af alle personskadeuheld har spiritus været involveret.

I 2006 var spiritus involveret i 17 % af uheld med dræbte og alvorlig tilskadekomne på landsplan, derfor er spirituskørsel også en af de centrale indsatsområder i Færdselssikkerhedskommisionens handlingsplan maj 2007.
Odder Kommune lå under landsgennemsnittet, idet der i 2006 var spiritus involveret i 12 % af alle uheld.
Dette er dog stadig en uacceptabel andel af fædselsuheldene i kommunen, og er derfor med som et af kommunens indsatsområder.

 

 

 

 

Status og proces

Trafiksikkerhedsplanen er vedtaget af Odder byråd den 14. december 2009. Ajourført januar 2013.

Læs mere

Personskadeuheld: Uheld hvor personer dræbes eller påføres skader.
Materielskadeuheld: Uheld hvor der på grund af skadens omfang er optaget rapport.
Anden materielskadeuheld: Uheld, hvor der er optaget rapport af andre årsager.
Her er materielskadeuheld inkl. Anden materielskadeuheld.
Ekstrauheld: Uheld med mindre materielskade, hvor der ikke optages rapport, men som er kommet til politiets kendskab.

 

Færdselssikkerheds-kommisionens handlingsplan:

Ingen anden enkeltfaktor kan som sprit øge risikoen for uheld.

- 2-3 gange ved 0,5-0,8 promille 

- 4-10 gange ved 0,8-1,2 promille

- Over 100 gange ved over 1,2 promille

« Tilbage