Prioriteringslister

Behandling af borgerhenvendelser sker ved, at ønskerne sættes ind i en prioriteringsliste. Prioriteringslisterne er et nyt tiltag, som er påbegyndt i 2018.

Listerne deles op i to dele hhv. trafiksikkerhedsprojekter og cykelstiprojekter.

Prioriteringslisterne giver et overblik over, hvilke konsekvenser og forbedringer det enkelte ønske med tilhørende løsning giver.

Parametre der indgår i prioriteringen af projekterne:

  • Vurderet anlægsudgift
  • Trafiksikkerhed
  • Trafikafvikling
  • Skolevejsforhold
  • Forhold for cyklister og lette trafikanter
  • Miljøforhold

Ud fra parametrene udregnes en vægtning, der holdes op imod prisen. Det giver en vægtet effekt pr. mio. kr. Dette giver et godt overblik over, hvor kommunens ressourcer bruges bedst muligt, og hvor der fås mest trafiksikkerhed for pengene.

Det er vigtigt at pointere, at de vurderede anlægsudgifter kun baserer sig på entreprenørudgifter. Der er ikke medregnet udgifter til administration, landmåling, rådgiver, miljøundersøgelser, arkæologiske undersøgelser, ekspropriation og en langt række andre mulige parametre.

Den faktiske pris udarbejdes i forbindelse med den endelige projektering af projektet.

Hvert år fremlægges listerne til politisk behandling i Miljø- Teknik- og Klimaudvalget, og udvalget beslutter hvilke projekter der etableres i det kommende år.

Status og proces

Trafiksikkerhedsplanen er vedtaget af Odder byråd den 14. december 2009. Ajourført efteråret 2018.

Læs mere